Udviklingsforløb

UDVIKLINGSFORLØB

FRA SKILSMISSE TIL SELVINDSIGT

NÅR "VI" BLIVER TIL "JEG"


Et udviklingsforløb for dig, der er blevet forladt – og ønsker at skabe et nyt ståsted med større selvindsigt, selvrespekt og bevidste valg for fremtiden.


At blive forladt af den, man ønskede at dele livet med, er mere end et brud. For mange føles det, som om fundamentet under livet forsvinder. Det er ikke kun relationen, der slutter. Det er også den fremtid, man havde forestillet sig, den hverdag, man kendte, og den identitet, der var blevet en del af "os".


Mange står tilbage med savn, sorg og spørgsmål, der kan være svære at finde svar på.

- "Var jeg ikke nok?"

- "Hvordan kunne det ende sådan?"

- "Hvorfor har jeg så svært ved at give slip?"


Hvis du kan genkende de spørgsmål, er du langt fra alene.


Men midt i alt det svære kan der også opstå en mulighed. En mulighed for ikke blot

at komme igennem skilsmissen – men for at lære dig selv bedre at kende og skabe

et stærkere fundament for dit liv fremover.


"Jeg hjælper mennesker med at bruge skilsmissen som begyndelsen

på en dybere forståelse af sig selv – så de kan skabe et liv og

relationer, hvor de står stærkere, end de gjorde før."

– Helene Morsing


En skilsmisse ændrer din historie. Men den behøver ikke at definere resten af dit liv.

Hvad er dette udviklingsforløb?

Dette udviklingsforløb er skabt til dig, der er blevet forladt i en relation, du ønskede at blive i. Måske er skilsmissen sket for få måneder siden. Måske er der gået længere tid. Det vigtigste er ikke, hvor længe siden skilsmissen er. Det vigtigste er, om du er klar til at skabe et nyt ståsted i dit liv.


I en lille og fortrolig gruppe får du mulighed for at arbejde med dig selv sammen med andre, der kender følelsen af at blive valgt fra.


Gennem refleksion, konkrete øvelser, psykologisk indsigt og fælles samtaler arbejder vi med at skabe større selvindsigt, selvforståelse og selvrespekt. Ikke for at finde én rigtig forklaring på, hvorfor relationen sluttede. Men for at forstå, hvad oplevelsen har sat i bevægelse i dig.


Målet er ikke kun, at du får det bedre.

Målet er, at du lærer dig selv bedre at kende.


At forstå de mønstre, der præger dine relationer. At blive mere bevidst om dine behov og grænser. Og at udvikle større tillid til dig selv, så du kan træffe mere bevidste valg – både nu og i fremtidige relationer.


Det er ikke traditionel kriseterapi.

Det er personlig udvikling med skilsmissen som afsæt.


Enneagrammet – et redskab til større selvindsigt

Som en del af udviklingsforløbet får du en personlig Enneagramtest med individuel rapport (værdi 500 kr.), som vi arbejder aktivt med gennem hele forløbet.


Enneagrammet er et psykologisk udviklingsværktøj, der hjælper dig med at forstå dine ubevidste mønstre, behov og drivkræfter – særligt i nære relationer og i perioder med krise og forandring.


Enneagrammet giver dig et sprog for det, der sker indeni, og hjælper dig med at forstå, hvorfor du reagerer, som du gør. Den indsigt bruger vi aktivt gennem hele udviklingsforløbet.


Du modtager samtidig en personlig rapport på ca. 22 sider, som bliver et vigtigt fundament for din udvikling.

Kontakt

 mig for

mere info

Dette forløb er skabt til dig, der

ikke bare vil videre – men som

ønsker at forstå dig selv,

genopbygge dit ståsted og stå

stærkere i dig selv fremover.

ER DETTE FORLØB FOR DIG?


Dette udviklingsforløb er for dig, hvis du er blevet forladt i en relation, du ønskede at blive i – og oplever, at skilsmissen stadig fylder i dit liv.


Måske kan du genkende én eller flere af disse:

  • Du ønsker at forstå dine reaktioner i stedet for at bebrejde dig selv.
  • Du længes efter at finde dig selv igen og skabe et nyt ståsted.
  • Du er nysgerrig på dine relationelle mønstre og ønsker større selvindsigt.
  • Du ønsker at styrke din selvrespekt og få større tillid til dig selv og dine egne valg.
  • Du ønsker at bruge skilsmissen som begyndelsen på en personlig udvikling, der kan styrke dig – også i fremtidige relationer.


Du behøver ikke at have alle svarene. Det er nok, at du er nysgerrig på dig selv og har lyst til at tage de første skridt mod et nyt ståsted.


For at skabe den bedst mulige gruppe inviteres alle deltagere til en kort, afklarende samtale inden opstart.

REJSEN GENNEM UDVIKLINGSFORLØBET


1. NÅR FUNDAMENTET FORSVINDER

At forstå chokket og finde fodfæste

Når man bliver forladt, kan det føles, som om hele fundamentet under ens liv forsvinder. I denne session arbejder vi med at forstå den krisereaktion, der opstår, når noget vigtigt pludselig bliver revet væk. Målet er at skabe mere ro, orientering og et første skridt mod at finde fodfæste igen.


2. HVORFOR REAGERER JEG, SOM JEG GØR?Tilknytning, længsel og relationelle mønstre

Hvorfor kan det være så svært at give slip, selv når man ved, at forholdet er slut? Vi ser på, hvordan tilknytning, længsel og dine personlige mønstre påvirker den måde, du reagerer på efter et brud. Med afsæt i Enneagrammet begynder du at forstå dine reaktioner – ikke som fejl, men som noget, der giver mening ud fra den, du er.


3. NÅR FØLELSERNE TAGER OVER

Skyld, skam, vrede og sorg

Når en relation slutter, kan mange følelser fylde på én gang. I denne session arbejder vi med at forstå, hvad dine følelser forsøger at fortælle dig, så de ikke længere styrer dig. Målet er at møde dig selv med større omsorg, mindre selvbebrejdelse og en dybere forståelse af det, der sker indeni.


4. AT PASSE PÅ MIG SELV

Grænser, ansvar og selvrespekt

Et brud gør ofte de mønstre synlige, som tidligere har præget dine relationer. Vi arbejder med at skabe tydelighed omkring grænser, ansvar og selvrespekt, så du bliver bedre til at passe på dig selv – uden at lukke af for andre. Målet er at skabe relationer, hvor der også er plads til dig.


5. AT FINDE HJEM TIL MIG SELV

Selvindsigt, identitet og selvrespekt

Når vi forstår os selv bedre, bliver det lettere at finde en ny retning. Med afsæt i Enneagrammet arbejder vi med din identitet, dine værdier og de mønstre, der præger dine relationer. Målet er at styrke din selvindsigt og selvrespekt, så du kan stå mere autentisk og bevidst i dig selv.


6. AT SKABE MIT NYE STÅSTED

Bevidste valg, relationer og fremtiden

Udviklingsforløbet afsluttes med fokus på det liv, der ligger foran dig. Vi samler de vigtigste indsigter fra forløbet og arbejder med, hvordan du omsætter dem til bevidste valg i hverdagen. Målet er, at du går herfra med større tryghed i dig selv og et stærkere fundament for de relationer og det liv, du ønsker at skabe.

ER DU NYSGERRIG?


Hvis du kan genkende dig selv i det, du har læst, er du meget velkommen til at kontakte mig.


Få den fulde beskrivelse af udviklingsforløbet med information om indhold, temaer, datoer og de praktiske rammer – helt uforpligtende.


Herefter kan vi tage en kort samtale, hvor vi sammen mærker efter, om udviklingsforløbet er det rette for dig.

SÅDAN FOREGÅR FORLØBET:


Opstart: 6. oktober 2026 kl. 18.30
Varighed: 6 sessioner á ca. 2,5 time
Datoer: Opdateres senere (ca hver 10. dag)

Antal deltagere: 6–8 deltagere

PRIS: 5.995 KR. (mulighed for at betale i 3 rater)


Du bestemmer selv, hvor meget du deler. Mange oplever, at gruppen skaber genkendelse, aflastning og nye perspektiver.

NÅR UDVIKLINGSFORLØBET ER AFSLUTTET TAGER DU BLANDT ANDET DETTE MED DIG:


En dybere forståelse af dig selv og dine relationelle mønstre.

✔ Større selvindsigt og selvforståelse.

✔ Mere ro og mindre selvbebrejdelse.

✔ Stærkere selvrespekt og tydeligere grænser.

✔ Større tillid til dig selv og dine egne valg.

✔ Et nyt ståsted, hvor du kan møde fremtidige relationer med

     større bevidsthed og tryghed.

Ikke fordi skilsmissen bliver en mindre del af din historie.
Men fordi den ikke længere behøver at definere den, du er.