Gruppeforløb for skilte
Parterapi - parterapi i hillerød, parterapi i nordsjælland

GRUPPEFORLØB FOR DIG SOM ER BLEVET SKILT

Efter skilsmissen – når “vi” bliver til “jeg”

Et gruppeforløb for dig, der er blevet forladt – og vil finde dig selv igen


At blive skilt er ikke bare et brud med en partner. For mange er det et brud, de ikke selv ønskede – og som rammer dybere, end de havde forestillet sig. Det er et brud med en hverdag, en identitet, en familieform – og med de fremtidsdrømme, der var knyttet til relationen.


Når man bliver gået fra, kan det føles, som om noget blev taget fra én, uden at man var klar til at give slip. Mange står tilbage med savn, sorg og forvirring – og uden helt at forstå, hvad der skete, eller hvorfor det ramte så hårdt.


Dette forløb er skabt til dig, der ikke bare vil videre – men som ønsker at forstå dig selv, genopbygge dit ståsted og stå stærkere i dig selv fremover.


Hvad er dette forløb?

Et struktureret gruppeforløb for mænd og kvinder, der er blevet forladt i en relation, de ønskede at blive i. Du bliver en del af en lille, fortrolig gruppe, hvor vi arbejder med refleksion, psykologisk indsigt og guidede øvelser – i et trygt rum med plads til både følelser, eftertanke og udvikling.


Det er ikke traditionel kriseterapi – men et nænsomt og struktureret udviklingsforløb.


Enneagrammet – en del af forløbet

Som en del af forløbet får du en personlig Enneagramtest (værdi 500 kr.), som vi arbejder aktivt med undervejs. Enneagrammet hjælper dig med at forstå dine reaktionsmønstre, behov og indre drivkræfter – særligt i nære relationer og i perioder med krise og forandring.


Du modtager en personlig rapport på ca. 22 sider, som bliver et vigtigt fundament for din udvikling i forløbet.

Dette forløb er skabt til dig, der

ikke bare vil videre – men som

ønsker at forstå dig selv,

genopbygge dit ståsted og stå

stærkere i dig selv fremover.

Er dette forløb for dig?

Dette forløb er for dig, hvis du kan genkende én eller flere af disse:


- Du er blevet forladt, uden selv at have ønsket det
- Du føler dig ramt på identitet, selvværd eller retning
- Du oplever længsel eller forvirring – selvom det er slut
- Du vil forstå dine reaktioner uden at bebrejde dig selv
- Du ønsker at stå stærkere i dig selv, før du går videre


Du behøver ikke være “klar”. Det er nok, at du er nysgerrig og villig til at være i processen.

For at passe på gruppen vil der være en kort afklarende samtale inden opstart.

TEMAER I FORLØBET:


Hver session tager udgangspunkt i et tema, du vil kunne genkende fra din egen situation.


Vi arbejder med refleksion, små øvelser og fælles samtaler i gruppen – i et trygt rum, hvor der er plads til både det, der er svært, og det, der langsomt begynder at give mening.


Som en del af forløbet får du også en personlig Enneagramtest, som hjælper dig med at forstå dine mønstre, reaktioner og behov i relationer.


1. NÅR FUNDAMENTET FORSVINDER
Chok, tab og følelsen af at miste fodfæstet


2. HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT GIVE SLIP?
Længsel, håb og reaktioner efter bruddet


3. NÅR DET GØR ONDT INDENI
Skyld, skam, vrede og sorg


4. GRÆNSER, ANSVAR OG KONTAKT
At passe på dig selv i relationen til den, der gik


5. HVEM ER JEG NU?
Identitet og selvværd efter bruddet


6. AT VÆLGE SIG SELV OG LIVET IGEN
At leve og elske videre – uden at miste sig selv

SÅDAN FOREGÅR FORLØBET:


Opstart: 28. april 2026 kl. 18.30
Varighed: 6 sessioner á ca. 2,5 time
Datoer: 28.4, 7.5, 18.5, 27.5, 8.6, 23.6

Antal deltagere: 6–8 deltagere

PRIS: 5.995 KR. (mulighed for at betale i 3 rater)


Du bestemmer selv, hvor meget du deler. Mange oplever, at gruppen skaber genkendelse, aflastning og nye perspektiver.

Kontakt

mig for

mere info

Det får du med dig

større klarhed
✔ mere selvrespekt
✔ forståelse for dine reaktioner
✔ stærkere grænser
✔ et mere værdigt ståsted i dig selv


Ikke fordi livet bliver perfekt – men fordi du står stærkere i det.

Er du nysgerrig?

Skriv eller kontakt mig for en kort, uforpligtende samtale – eller få tilsendt en udførlig beskrivelse af forløbet, så du kan danne dig et roligt overblik, inden du beslutter dig.

Helene Neble Morsing - Relation- og Parterapeut samt Enneagram Practitioner Coach. Ring 20 16 46 26 eller send en mail på: helene@helenemorsing.dk